Hestene

Vores fem heste /ponyer er et hit for pigerne, mens drengene fisker i Krywisø. Hestene er af racen Fjordheste 3 vallakker, Toke, Thor og Odin, en bedstemor Freja 26 år gammel,  samt sigøjnerhest Mulle, som er en krydsning af fjordhest og en Irsk Cup. Hestene/ponyerne går frit ude hele året og er meget omgængelige.

 

Ridning under ophold:

Når du vælger en Bondegårdsferie, kan du ofte få lov at ride nogle bestemte timer på dagen. Du har fri adgang til hestene/ridning, når du har ugeophold her på jeres Bondegårdsferie / Ferie på Landet, eller når du afholder Fest og Familie Weekend.

Når du kommer her, får du vist og fortalt om de forskellige heste, deres udstyr og hvor du kan ride i den dejlige natur i Vestjylland. (Vi har anlagt ridesti rundt om vores marker og i vores skove). Derefter har du fri adgang. Der er ikke tilknyttet nogen undervisning. Hvis du er en meget habil rytter, er det muligt at få lov til at ride ud fra gården. Nogle gange er der givet lov til at ride til Ringkøbing Fjord.

 

Leje i kortere tid:

Hvis du kommer her og bare har lyst til en ridetur, kan du leje hestene til 250 kr. for første time og derefter 150 kr. for alle efterfølgende timer, du måtte ønske. Da der ingen undervisning er, men du ønsker det eller har brug for hjælp, så sig blot til i god tid.